Fyret chefredaktør kan få hævn
Den tidligere chefredaktør på Århus Stiftstidende, Erik Frodelund, er favorit til toppost på ny gratisavis.
26. apr 2006, kl. 11:26
Mere end 30 dage gammel
Århus Stiftstidendes fyrede chefredaktør, Erik Frodelund, er en af de varmeste kandidater til at blive daglig leder på en ny gratisavis, der skal konkurrere med netop Århus Stiftstidende.
Ifølge dagbladet Børsen er Frodelund nemlig favorit til posten som leder af den østjyske udgave af den kommede gratisavis, som skal udgives af den islandske mediekoncern Dagsbrún.
Det er endnu uvist, hvornår Dagsbrúns nye avis for første gang bliver smidt ind ad de østjyske brevsprækker.