Fy faen! Danske håndboldkvinder fik store norske klø i Horsens

Anna Sophie Okkels fra Aarhus Håndbold blev flået ud. Men lige lidt hjalp det

Anna Sophie Okkels fra Aarhus Håndbold (med rød trøje midt i billedet) var med fra start mod Norge. Venstrebacken blev dog hurtigt pillet ud Foto: Frank Cilius

Foto: Frank Cilius - Scanpix

Foto: Frank Cilius - Scanpix

1 af 3

Det blev på ingen måde spændende, da Danmarks kvindelige håndboldlandshold i Horsens spillede den tredje og sidste kamp ved Golden League på hjemmebane.

For anden dag i træk blev Danmark kørt over i første halvleg, denne gang af Norge, der søndag vandt vandt hele 31-19 i Forum Horsens efter en føring på 15-7 ved pausen.

Læs også Randers-talent erstatter Line Jørgensen på landsholdet

Nederlaget betyder, at Danmark bliver nummer tre i Golden League med en enkelt sejr. Norge snupper førstepladsen.

Efter en dårlig dansk start forsøgte landstræner Klavs Bruun Jørgensen forsøgte at justere, da han tidligt tog venstrebacken Anna Sophie Okkels fra Aarhus Håndbold ud til fordel for Kristina Kristiansen, men det hjalp ikke.

  Foto: Frank Cilius - Scanpix

 Danskerne begik talrige tekniske fejl, og nordmændene var ikke en gang super skarpe til at udnytte dem.

Kampen gav blandt andet spilletid til Mie Højlund fra Randers HK. Det 18-årige kronjyske talent blev inden opgøret hentet ind som erstatning for skadede Line Jørgensen.

Klavs Bruun Jørgensen kan se tilbage på en turnering, der begyndte godt, men som endte meget skidt i opgørene mod de tre bedste hold ved OL i Rio.

Læs også Randers HK blæst omkuld af Viborg

Til EM i Sverige i december kan landstræneren håbe på at få flere bærende spillere tilbage, men de øvrige hold ved Golden League manglede også flere profiler.