Fuldt hus på asylcenter

200 beboere er flyttet ind, halvdelen er børn

Siden januar har der været travlt på det nye asylcenter i Randers, der åbnede i slutningen af december.

200 beboere fra Serbien, Bosnien, Syrien, Tjetjenien og Somalia er flyttet ind i de 55 lejligheder og omkring halvdelen er børn.

Det har fåët frivillige ildsjæle til at tænke kreativt for at gøre det nemmere for de mange børn på centeret. Den 19. marts har frivilligkoordinator indbudt til møde.

- Det kræver allermest, at man har en nysgerrighed og interesse i at møde andre kulturer og at man selvfølgelig har en respekt for folk på centeret, siger Henrik Rasmussen til P4 Østjylland.

Et af idéerne er en tøjbutik med tøj, som randrusianerne har foræret asylcentret. Pengene skal bruges på aktiviteter for asylansøgerne.