Fulderik på hovedet i Århus Å
Et par politibetjente reddede tidligt tirsdag morgen en 33-årig beruset mand op fra det iskolde vand i Århus Å.
18. mar 2008, kl. 09:45
Mere end 30 dage gammel
En beruset 33-årig mand blev ved halv seks-tiden tidligt tirsdag morgen enten overmodig eller træt af livet.
Ifølge Århus Stiftstidende sprang manden fra Sct. Clemens Bro ned i det iskolde vand i Århus Å.
Betjente fra Østjyllands Politi fik kort efter reddet den frysende mand op af vandet. Manden var drivvåd, beruset og dybt ulykkelig - men til alt held uskadt.
Ifølge vagthavende ved Østjyllands Politi havde manden efterladt sin pung og flere andre ejendele på broen, hvilket tyder på, at springet var bevidst.