Fulde huse til endnu en musical
Alle 14.000 billetter til Be Bop A Lula på Århus Teater er solgt.
19. jan 2004, kl. 17:24
Mere end 30 dage gammel
Det østjyske publikum kan tilsyneladende ikke få nok af musicals. Blot få uger efter Les Miserables gik for fulde huse i Musikhuset Århus, melder Århus Teater nu om udsolgt til samtlige opførelser af rock' roll musicalen Be bop a Lula på Scala-scenen.
I alt 14.000 mennesker kommer til at se Be Bop A Lula, inden den bliver taget af plakaten 10. februar. Det er desværre ikke muligt at spille flere ekstra forestillinger end de 12, der allerede er planlagt, oplyser teateret.