Fulde bilister forlader festival

Politiet har mandag formiddag taget fem festivalgæster i at køre spritkørsel.

Et par timers søvn er ikke altid nok til at få en brandert til at forsvinde.

Det har mindst fem personer måttet sande, efter at de mandag formiddag blev stoppet af politiet, mens de var på vej hjem fra den netop overståede festival i Skanderborg.

De fem bilister havde alle for meget alkohol i blodet til at køre bil. De vil derfor blive præsenteret for en bøde.

Bortset fra de fem spritbilister er afslutningen på 'Danmarks Smukkeste Festival' ifølge vagthavende ved Skanderborg Politi forløbet uden de store problemer.