Fuld mand kørte i McDrive
Personalet på MaDonald's i Randers slog alarm, da sulten drive in-kunde viste sig at være meget beruset.
19. jul 2007, kl. 12:41
Mere end 30 dage gammel
Den fulde kunde var sanseløst beruset, da han onsdag aften blev anholdt for spirituskørsel. Alkoholen havde tilsyneladende fået manden til at glemme, at han var i bil.
Da politiet ankom til McDonald's, hævdede manden, at han ikke havde kørt bil.
- Det er jo ligesom svært at tro på, når manden var kørt ind til McDrive for at købe mad, lyder det fra vagthavende ved Randers Politi.
Bilisten var en 42-årig mand fra Randers.