Fuld kvinde bider betjent
38-årig sigtet for vold mod en politimand
19. jun 2012, kl. 08:16
Mere end 30 dage gammel
En 38-årig kvinde blev mandag stoppet af en patrulje i Grenaa. En alkomåler viste en alt for høj promille, og betjenten beder derfor kvinden følge med til patruljevognen for at få taget en mere nøjagtig blodprøve.
Det er hun umiddelbart ikke begejstret for - og bider derfor betjenten i skulderen.
- Han måtte til læge, men har det nogenlunde, fortæller vagthavende ved Østjyllands Politi til P4 Østjylland.
Kvinden risikerer en dom på op til seks måneders fængsel.