Fuld fart på midtjyderne
Halvdelen af bilisterne blæser på fartgrænserne
I region Midtjylland går det rigtig stærkt - i hvert fald i trafikken. Områdets bilister indtager en mindre glorværdig førsteplads som dem, der mest kører for stærkt.
Det fremgår af en rapport, som Trygfonden og ugebrevet Mandag Morgen offentliggør i dag. Rapporten viser generelt, at lovløsheden, når det gælder overholdelse af fartgrænser, er størst vest for Storebælt.
Knap halvdelen af indbyggerne i Region Midtjylland svarer i rapporten, at de ofte eller meget ofte kører for hurtigt. Til sammenligning er det 44% for hele Vestdanmark og kun 35% øst for Storebælt, der har et tilsvarende afslappet forhold til hastighedsgrænserne.
Rapporten viser blblandt andet, at danskerne har stor respekt for fartgrænser i byerne, mens færdselsloven på landevejene tilsyneladende betragtes som vejledende og kan gradbøjes efter egne evner.
Se mere i TV 2 | Østjylland kl 19.30