Fuld bilist stoppet to gange
Kørte videre efter at være taget af politiet
1. feb 2013, kl. 13:26
Mere end 30 dage gammel
En 52-årig mandlig bilist formåede i aftes at blive anholdt og sigtet for spirituskørsel hele to gange i løbet af få timer.
Manden blev kl. 18.42 vinket ind til siden af en politipatrulje på Nehrus Alle i det nordlige Aarhus. Betjentene kunne konstatere, at manden var påvirket af alkohol. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Trods sigtelsen for spirituskørsel valgte den 52-årige mand senere på aftenen igen at sætte sag bag rattet med alkohol i blodet. Kl. 21.05 blev han standset af en politipatrulje på Havkærvej i Tilst.
Også denne gang blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel, oplyser Østjyllands Politi.