Fuld bilist rammer bygning
Etageejendom måtte afstives af Falck
11. jun 2012, kl. 15:55
Mere end 30 dage gammel
En 43-årig mand kørte søndag formiddag ind i en beboelsesejendom på Vestergade 54 i Randers. Manden, som kommer fra Stevstrup ved Langå, var påvirket af alkohol, da han ramte porten til bygningen.
Den 43-åriges bil blev totalskadet ved episoden og efterlod et hul på tre gange halvanden meter i husmuren.
- Falck har været ude og afstive bygningen, men der er ikke fare for sammestyrtning, siger vagtchefen hos Østjyllands Politi til TV 2 | Østjylland.
Den 43-årige blev efterfølgende indlagt til observation men er udskrevet igen.