Fuld bilist kørte ind i pizzeria

Bil bragede ind i husgavl

Den 22-årige bilist kørte direkte ind i "Pizzahjørnet" midt i billedet. Foto: Google Maps

En 22-årig bilist kørte mandag ind i et pizzeria, efter at han havde mistet kontrollen over sin bil på Hobrovej i Randers.

Ifølge Østjyllands Politi ville den unge bilist foretage et sving og køre videre af Danmarksgade, da bilen skred ud og kørte ind i en husgavl ved pizzeriaet Pizzahjørnet.

Efter uheldet kunne politiet konstatere, at manden var påvirket af alkohol. Han blev derfor anholdt.

Der skete udelukkende materielle skader i forbindelse med uheldet. Den berusede bilist kom ikke til skade.