Fuld bilist kørte ind i parkerede biler
Autoværkstederne i Randers får travlt med at udbedre skader, efter at en 46-årig beruset mand satte sig ind bag rattet.
9. aug 2010, kl. 11:30
Mere end 30 dage gammel
Ifølge Østjyllands Politi påkørte den 46-årige mandlige bilist ikke færre end fem parkerede biler, da han søndag aften tilbagelagde den korte tur fra Danmarksgade til Vester Altanvej.
Den 46-årige blev ved halv ni-tiden standset af en patrulje, som hurtigt kunne konstatere, at manden var påvirket af spiritus.
Han blev derefter kørt til politigården for at få taget en blodprøve.