Fuld 75-årig kørte ind i hegn
Ældre kvinde havde fået en tår for meget
15. nov 2012, kl. 09:29
Mere end 30 dage gammel
En 75-årig kvinde havde onsdag fået en tår for meget, da hun satte sig bag rettet i sin bil og kørte ud af Søndre Ringgade i Aarhus.
Her skulle den kvindelige bilist dreje til højre i et lyskryds ved Skanderborgvej, men i stedet for at følge vejen kørte hun direkte ind i et trådhegn i midterrabatten med materiel skade til følge.
Herefter kørte kvinden videre i spirituspåvirket tilstand, men blev standset af en patruljevogn omkring 800 meter fra stedet.
Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.