Frygter hooliganoptøjer
Aftenens kamp mellem AGF og AaB har fået Nordjyllands Politi til at indkalde forstærkning på politigården.
8. maj 2008, kl. 18:33
Mere end 30 dage gammel
I aften skal der spilles SAS-Liga-kamp mellem AGF og AaB i Aalborg, og udsigten til mulige sammenstød mellem de to klubbers fans har skabt ekstra aktivitet hos byens politi.
- Vi har sendt flere betjente på gaden, da vi er bange for, at der kommer til at ske noget ballade i forbindelse med aftenens kamp mellem Aab og AGF, siger vagthavende ved Nordjyllands Politi, Henrik Beck, til jp.dk.
Desuden har foreningen Stop Islamiseringen af Danmark annonceret, at de har tænkt sig at afvikle en demonstration i Aalborgs gader i aften, og det kan ifølge politiet betyde, at der også her kan blive brug for ekstra mandskab i uniform.