Frygt for giftig røg under brand
Frygt for giftig røg da der opstod brand i et gartneri i Sabro
21. jun 2011, kl. 09:01
Mere end 30 dage gammel
Her til morgen udbrød der brand på et gartneri på Fårupvej ved Sabro.
Under branden opstod der kraftig og sort røgudvikling, og da alarmen lød klokken 04.25, var der i første omgang frygt for, at røgen var giftig. Det oplyser DR Østjylland.
Årsagen til den sorte røg var, at ilden tilsyneladende havde fået fat i noget gummi på gartneriet.
Frygten for giftig røg blev dog afblæst kort efter, og der er ingen meldinger om tilskadekomne.
Årsagen til branden er endnu ukendt.