Frostgrader i nat: Der kan være glatte veje fredag morgen
Frostgrader i nat og i de tidlige morgentimer kan give glatte veje fredag morgen
Efter en torsdag med koldt vejr og sågar snebyger flere steder i Østjylland, så dykker temperaturen yderligere i nat, og det betyder en kold morgen fredag.
- I morgen bliver det mere med sol, vi skal dog lige først igennem de tidlige morgentimer, hvor temperaturerne ligger et stykke under frysepunktet. Vær derfor opmærksom på, at der kan være glatte veje flere steder, siger TV 2 Vejrets Cecilie Hother.
Læs også
Temperaturerne vil i de tidlige morgentimer ligge mellem -1 og -2 graders frost.
Temperaturen stiger heldigvis i løbet af dagen. Den kommer til at ligge mellem 2 og 3 grader og ud på eftermiddagen er der endda chance for lidt påskesol.
- Det vil føles noget mere behageligt, end det har gjort de sidste par dage, fordi det er mindre vind stadigvæk fra en nordøstlige retning med mere en jævn vind, siger Cecilie Hother.
Godt påske-vejr søndag og mandag
Og det fortsætter i de næste par dage. Fredag og lørdag byder på skyer og 4-5 grader, inden det for alvor ser ud som om, at solen finder vej til Østjylland, når vi kommer hen mod slutningen af påskeferien.
Læs også
- Påskedag og 2. påskedag ganske pæne dage med god plads til solen, og det er altså også her, at temperaturerne i dagstimerne lige kan få et lille nyk op, siger Cecilie Hother.
Nattefrosten vil dog fortsætte de næste par dage, hvor temperaturerne i nattetimerne kommer til at ligge mellem -1 og -4 grader.