Regn, regn og atter regn: Det bliver en rigtig efterårsuge

Tidligt på ugen kan en front sydøstfra måske give op mod 24 timers uafbrudt regn nogle steder i Danmark.

DMI varsler kraftig regn i den kommende uge.  Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Ikke mindre end tre fronter skal passere over Danmark i den kommende uge, som bliver præget af ret store mængder regn.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Frank Nielsen.

Læs også Tiltale: Mand stak kone ihjel og sendte billeder af hendes død

Mandagen begynder tilforladeligt med tåge, langsom opklaring og temperaturer mellem 15 og 18 grader.

Men sent mandag kommer et lavtryk fra Polen, som skal passere over Danmark.

- Det er et af den slags lavtryk, som vi meteorologer har en vis respekt for nedbørsmæssigt, siger Frank Nielsen.

Læs også Sommerhuse i Aarhus er dyrere end nogensinde

Regulært efterårsvejr er i sigte - og det bliver både med masser af regn og kraftig blæst.  Foto: Sarah Christine Nørgaard - Ritzau Scanpix

Da fronten bevæger sig ganske langsomt og indeholder store mængder nedbør, har DMI varslet kraftig regn. 

Det betyder, at visse steder i landet fra sent mandag til sent tirsdag kan regne med over 24 millimeter regn på seks timer.

Sent tirsdag forventes det, at fronten i store træk har bevæget sig videre, og der kommer et ophold i regnvejret, som varer indtil onsdag aften.

Læs også Skandinaviens største monstertruck smadrer biler til østjysk marked

Her skal en koldfront ind vestfra, som ifølge meteorologen har forbindelse til samme vejrsystem som orkanen Dorian.

Vinden tiltager og bliver jævn til hård omkring sydvest, lyder det fra Frank Nielsen. Der ventes regn igen, men sammenlignet med Dorian bliver det ganske anderledes roligt.

Opklaringen begynder igen i løbet af aftenen, og den når først Bornholm ud på natten.

Læs også Her er vinderen af DM i hotdog

Temperaturerne skal holde sig på mellem 15 og 18 grader i dagtimerne.  Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Torsdag aften rammer et lavtryk igen-igen. Dette kommer også vestfra, indeholder også regn og ventes at have passeret igen fredag.

I løbet af det meste af ugen holder temperaturerne sig på mellem 15 og 18 grader i dagtimerne og mellem 10 og 15 grader om natten.

Læs også Unge dømmes på grund af deres adresse - nu vil de stoppe fordomme

Der er dog lys for enden af rækken af frontsystemer, fortæller Frank Nielsen. 

Frem mod weekenden og især søndag ventes det, at vejret stabiliserer sig, bliver varmere og mere tørt ifølge DMI.