Frontalt sammenstød i Hørning
Lang kø på Skanderborgvej, da to biler kørte frontalt sammen. En måtte skæres fri, men ingen var dog i livsfare.
20. nov 2007, kl. 14:15
Mere end 30 dage gammel
Bilister på Skanderborgvej i Hørning måtte væbne sig med tålmodighed i dag.
En bilist overså en modkørende, da der skulle svinges til venstre på Skanderborgvej. Den modkørende kunne ikke undvige, og de to biler stødte frontalt sammen.
Ifølge Skanderborg Brand og Redning, der hurtigt var på stedet, slap de to personer i den ene bil med mindre skader, mens føreren af den påkørte bil måtte skæres fri.
Alle tre blev efterfølgende kørt på sygehuset - men ingen var dog i livsfare.
På grund af det store optog af redningskøretøjer, var Skanderborgvej spærret i godt en time. Det betød især ventetid i kø for dem, der skulle i retning Århus.