Frivillige vil tiltrække børnefamilier
Lørdag var der reception for et nyt magasin med information om Saksild
I Saksild er en gruppe borgere gået sammen for at få flere børnefamilier til at flytte til området.
Det er en kamp, der foregår i skarp konkurrence med andre større byer som Skanderborg og Odder, der har stor succes med at få nye tilflyttere. Men i Saksild giver de ikke op - i stedet udgiver de et magasin, og lørdag var der reception i Saksild Kulturhus.
Her blev magasinet på 40 sider præsenteret, og det var 40 sider fyldt med god information om Saksild og omegn.
Odder vil tiltrække børnefamilier
Formålet er at lokke børnefamilier til byen.
- At der er en skole og et børnehus herude, er jo med til at holde byen kørende, men vi frygter selvfølgelig lidt at blive en del af den statistik med landsbydød, siger Peter Stephansen, der er en af initiativtagerne.
Byen har da også været præget af et faldende børnetal, da der i dag kun er 30 børn i børnehaven mod 80 børn tidligere. Siden initiativet begyndte, er der blevet solgt to huse på byens nye byggegrunde
Se hele indslaget fra Saxild i videoen ovenfor.
Se et tidligere indslag, hvor der var arrangeret fællesspisning i byen, der arbejder hårdt på at komme på landkortet: