Frivillige vil lave verdens længste Luciaoptog

Den 13. december er Luciadag og i år har VisitAarhus planer om at slå verdensrekorden. Det kræver flere end 249 deltagere

VisitAarhus håber på mellem 300-400 deltagere til Luciaoptog i Aarhus. Her er de gang med at gøre klar. Foto: Palle Hansen

- Det plejer at være søde små børn, nu er det så søde seniorer, fortæller frivilligchef i VisitAarhus Ulla Lund.

Læs også Bob-bob-bob: Kom med ind i The Julekalender

Plejehjem, daginstitutioner, virksomheder og på gaden vil der torsdag være Luciaoptog mange steder i Østjylland.

I Aarhus vil midtbyen være fyldt med frivillige, som går gennem byen klokken 17.

- Vi regner med, at det bliver et sted mellem 300-400 deltagere, fortæller Ulla Lund, frivilligchef, VisitAarhus.

02:29

VIDEO: Kom med til forberedelserne inden det store optog torsdag. Video: Palle Hansen

Luk video

Verdensrekorden for flest deltagere til et luciaoptog er 249 deltagere, fortæller VisitAarhus. Den forventer de at slå torsdag, hvor et hav af frivillige fra VisitAarhus frivillighedsprogram ReThinkers vil gå optog.

Læs også Sportshaller: Vi vil gerne stoppe pædofile

- Vi har mange seniorer i vores frivillige program og det bliver meget dem, der bliver deltager i vores program, fortæller Ulla Lund.  

Optoget begynder på Bispetorv og går op langs strøget og slutter ved Streetfood ved Aarhus Rutebilsstation, hvor der vil være koncert, æbleskiver og gløgg.

- Det bliver en fantastisk begivenhed og vi synes, det er dejligt at være med til at fejre julen med resten af Aarhus med et optog gennem byen, siger Ulla Lund.

De frivillige har øvet Lucia-sangen godt og grundigt inden det store optog. Foto: Palle Hansen.

Styrke de frivilliges engagement

Én af de flere hundrede, som skal gå gennem Aarhus klædt i hvidt og med lys i hånden er Gudum Østerby.

- Jeg troede først, det var en lille flok. At de så har fået så mange samlet, det er utroligt. Jeg glæder mig rigtig meget til, at vi skal gå op igennem byen, fortæller hun.

Læs også Ingen afgørelse: Vegansk mad på menuen skal behandles yderligere

Det handler om mere end et optog for de frivillige. Det skal styrke fællesskabet og de frivilliges engagement.

- Vi håber, at vi med dette tiltag kan skabe en tilbagevendende tradition, så vi både kan styrke de frivilliges engagement, men også bidrage til julestemningen i Aarhus, fortæller frivilligchef Ulla Lund.

Læs også Pas på med at fodre fuglene: Pludselig har du skadedyr i haven

Fællesskabet er også en vigtig del af hele det med at være frivillig, påpeger en af deltagerne til optoget.

- Det er fællesskabet. Det er helt sikkert sjovt. Med 350 mennesker, der kan det ikke blive andet end sjovt og en kæmpe oplevelse, som vi skal unde os selv, siger Inger Kjærsgård.

Optoget begynder fra Nemos Julemarked på Bispetorvet og går gennem Strøget og slutter ved Aarhus Street Food ved Aarhus Rutebilsstation. 

01:19

VIDEO: Se Lucia-optog med kajak på vandet i Aarhus Havn i sidste år. Videoen er fra 13. december 2017.

Luk video