Fritidshjem lukkes i Århus
Trods massive forældre-protester har Århus Byråd besluttet at nedlægge fire fritidshjem.
Efter massive forældreprotester og en månedlang høringsproces har politikerne i Århus besluttet sig for at lukke fire af byens fritidshjem, skriver JP Århus.
Det drejer sig om Fuglebakken, Møllevangen, Ringgården og Klostervangen.
Nedlæggelsen af de fire fritidshjem giver en besparelse på 13-15 mio. kr.
Protesterne har især drejet sig om lukningen af Klostervangen og Fuglebakken. På det sidstnævnte går der 38 børn med dårlig hørelse.
Fuglebakkens leder Ivar Melgaard Christensen frygter, at indsatsen for at hjælpe de dårligt hørende børn går tabt ved, at børnene spredes på andre institutioner.
Forældrene til børnene på Fuglebakken har protesteret over, at politikerne ville lukke institutionen med midtbyens bedste udendørs legearealer.
Se mere i TV2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.