Frit skolevalg skaber ghettoskoler

Indførelsen af det frie skolevalg får forældre til at flytte deres børn væk fra skoler med mange tosprogede.

Det frie skolevalg skaber flere ghetto- skoler. Det mener viceskoleinspektør Jørgen Mandrup Nielsen fra Sødalskolen i Brabrand i det vestlige Århus.

Skolen har mange tosprogede elever, og siden det frie skolevalg trådte i kraft, har i alt 130 elever forladt Sødalskolen til fordel for andre skoler.

Jørgen Mandrup Nielsen kalder det frie skolevalg 'katastrofal', og mener at det er et tilbageskridt for integrationen.

- Der sker en opsplitning af folkeskolen i to slags skoler. En skole for de ressourcestærke og en skole for de ressourcesvage. Og det er dybt problematisk, siger siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det frie skolevalg trådte i kraft ved begyndelsen af skoleåret 2005/06.