Frit lejde-kampagne sluttede i nat: Vi har fået rigtig meget ind

Politiet har blandt andet fået indleveret 25 våben, som muligvis stammer fra Hvidstengruppen. Senere er det sået tvivl om, hvorvidt våbnene rent faktisk er blevet anvendt af den østjyske modstandsgruppe. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

1 af 3

Politiets frit lejde-kampagne sluttede natten til søndag

Politiet har den seneste måned kørt en frit lejde-kampagne, hvor borgere har kunne komme forbi og aflevere våben til politiet uden nogen form for konsekvenser.

Aktionen har ifølge politiet medført, at våbnene strømmede ind til politiet hele måneden.

Læs også Indiana Jones-kniv og automatvåben: Politiet har fået 300 våben

Der er endnu ikke kommet nogen endelig opgørelse på, hvor mange våben politiet har modtaget i løbet af kampagnen.

- Der er kommet virkelig mange våben ind, og dem skal vi nu gennemgå, fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi Stig Heidemann. 

Flere end 300 våben

12 dage før kampagnen sluttede, kunne Østjyllands Politi fortælle, at de på det tidspunkt havde modtaget flere end 300 våben.

Blandt disse var krigsvåben fra første verdenskrig, knive som lignede noget fra Indiana-Jones filmene og fuldautomatiske våben.

Østjyllands Politi fortæller, at det fortsat har været mange forskellige slags våben, der er blevet indleveret i den sidste del af kampagnen.

Læs også Ups: Formentlig ikke våben fra Hvidstengruppen alligevel

- Det er alt mulig mærkeligt. Vi har modtaget alle mulige våben lige fra helt almindelig knive og forskellige former for skydevåben til gamle granater og jagtvåben, siger Stig Heidemann. 

 Fleste våben destrueres

De fleste af de våben, som er blevet indleveret til politiet skal destrueres. Våben der er efterlyst i forbindelse med forbrydelser vil blive efterforskes på normalt vis.

Opgørelse fra Rigspolitiet viser, hvor mange våben de forskellige politikredse har modtaget i perioden 1. juni til 23. juni. Det endelige tal for hele kampagnen er endnu ikke gjort op. Foto: Rigspolitiet

Derudover skal enkelte våben også på museum.

- Vi har fået en Luger ind, som, giveren har ønsket, skal doneres til Frihedsmuseet, fortalte politikommissær Thomas Hinge til TV2 ØSTJYLLAND i juni.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig