Frit lejde er nu forbi
Så mange våben havde østjyderne
5. jul 2013, kl. 13:13
Mere end 30 dage gammel
Årets frit lejde-aktion er nu overstået, og det er tid til at gøre status.
Ifølge Østjyllands Politi er der på politistationerne i Randers, Grenaa og Aarhus blevet indleveret 1748 våben.
- Det betragter jeg som en ubetinget succes, at så mange våben er blevet indleveret fra de private gemmere, siger politikommissær Mogens Brøndum til TV 2 | ØSTJYLLAND.
I frit lejde-perioden fra 1. juni til 1. juli er der blevet indleveret 921 skydevåben - lige fra luft- og fjedrevåben til bajonetter, maskinpistoler, og oversavede jagtgeværer.
Derudover er der indleveret 827 andre effekter, som detonatorer og håndgranater, der løber op i 500 kilo ammunition.