Frimærke- og møntsamling stjålet

Indbrudstyv løb med stor værdifuld frimærke- og møntsamling

Østjyllands Politi har modtaget anmeldelse om tyveri af en større frimærke- og møntsamling.

Tyveriet skete ved et indbrud i en bolig på Markskellet i Randers i tidsrummet fra fredag kl. 14.30 til søndag kl. 08.50.

Østjyllands Politi har ingen oplysninger om, hvilke frimærker og mønter det er, som er blevet stjålet.
 
Tyven har brudt et vindue til boligen op og udover den store og værdifulde samling, har indbrudstyven stjålet nogle smykker og et kontantbeløb.