Friland søger økologiske grise
Interessen for økologisk svinekød er stigende
Interessen for økologisk svinekød er fortsat stigende. Friland i Randers efterspørger derfor flere økologiske grise.
Den øgede efterspørgsel skyldes blandt andet at flere danske dagligvarekæder lægger vægt på, at have økologisk svinekød som en fast del af sortimentet. Samtidig oplever Friland vækst på deres store eksportmarkeder som Frankring og Tyskland.
- Jeg tror godt, vi kan indstille os på en øgning i slagtningerne på 15- 20 procent om året i de kommende år, og det er derfor, vi nu tager de første skridt til atter at øge produktionen, skriver direktør Henrik Billmann på Friland.dk.
I første omgang er de eksisterende producenter blevet orienteret om muligheden for at øge produktionen, men også potentielle leverandører får nu mulighed for at tegne kontrakt på levering af økologiske grise, oplyser slagteriet på Friland.dk.