Frikvarteret bestemmer din fremtid
Det konkluderer et nyt forskningsprojekt fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet
Episoder med klassekammerater, lærerens lugt, stemningen i klasselokalet. Og ofte er det et sammensurium af disse hverdagsoplevelser og følelser, der bliver afgørende for, om eleverne beslutter sig for at læse videre eller ej. Og for, hvilke livsvalg de i øvrigt tager.
Det konkluderer et nyt forskningsprojekt fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Langt fra skolehverdagen
Egentlig ville forskerne undersøge, hvordan tre generationer, der gik i skole i 1950'erne, 1970'erne og 1990'erne, mærkede de skiftende skolepolitiske og pædagogiske indsatser, men de fandt hurtigt ud af, at der var langt fra skolehverdagen til de store reformer.
- I en tid, hvor en femtedel af alle unge aldrig kommer videre end folkeskolen, er det vigtigt, at vi kigger det rigtige sted, når vi søger forklaringer og løsninger. Vores undersøgelser viser, at skolen sætter mange andre aftryk end de rent faglige kundskaber. Og at det i højere grad er de mere uformelle ting såsom gode venner og en tryg hverdag, der former os og vores uddannelsesvalg, forklarer ph.d-stipendiat Lisa Rosén Rasmussen, hvis ph.d-afhandling er hovedkraften bag forskningen.
Sammen med blandt andre professor Ning de Coninck-Smith har hun for første gang herhjemme undersøgt folkeskolens historie gennem elevernes egne erindringer.
Det giver et helt nyt perspektiv på, hvordan skolen former os, mener Ning de Coninck-Smith:
- Det er påfaldende, at folks grundlæggende opfattelse af skolen som noget positivt, de vil bygge videre på, eller noget negativt, de vil gøre op med, er så bestemt af hverdagsoplevelser. Det fortæller noget om, at vejen til faglighed går igennem lejrture og en sammensat skoledag.
Advarer mod at romantisere
Leder af Center for Strategisk Uddannelsesforskning, professor Niels Egelund, kalder den nye forskning original og ser også de sociale fællesskabsoplevelser i skolen som afgørende for et godt skoleliv. Men han advarer samtidig imod at romantisere værdien af lejrture og andre bløde værdier i folkeskolen. For selvom de er vigtige, viser en række forskningsresultater nemlig en meget klar sammenhæng mellem, hvor dårligt man klarer sig fagligt, og hvor stor risiko man har for senere at droppe ud af et uddannelsesforløb.
- Uden faglig ballast kommer man ingen steder i dag. Det er en myte, at danske elevers særlige varemærke skulle være det kreative og de menneskelige ressourcer, mens det er et faktum, at vi er i færd med at blive overhalet på alle leder og kanter af et stigende antal lande. Skal vi hænge på, går vejen gennem faglighed, ikke lejrture, siger han.
Kilde: Kristeligt Dagblad