Friede midt i maden

Entertaineren Finn Nørbygaard fik "jadak" fra sin 14 år yngre kæreste, da han friede på hotel.

55 er ingen alder, når kærligheden blomstrer.

I hvert fald fik komikeren Finn Nørbygaard sin 14 år yngre kæreste, Hanne Nielsen, til at sige "jadak" til et giftermål.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Frieriet fandt sted på et hotel i Esbjerg i lørdags efter et show med makkeren Jacob Haugaard.

Og han fik sit svar...eller næsten da:

- Det håber jeg, men Hanne kom uheldigvis til at tage en kæmpe bid af en tunsandwich, lige inden jeg spurgte, men jeg opfattede det som et ja, siger Finn Nørbygaard til Ekstra Bladet.