Fri hamp til medarbejderne på Smukfest

Møllerup Gods har indgået en aftale om at levere hamperåvarer til medarbejderforplejningen på årets Smukfest

Møllerup Gods på Djursland skal levere hamp til Smukfest. Foto: TV2OJ / Møllerup Brands

Fri hamp på Smukfest i Skanderborg. Det er en realitet, efter at Møllerup Gods og festivalen har indgået en aftale om leveringen af fødevarer, der er lavet af frøene fra hampeplanten.

- Vi er glade for samarbejdet med Møllerup. Vi har længe gerne ville øge den ernæringsmæssige sammensætning, af den mad vi tilbyder vores medarbejdere. Ved at integrere hamp i nogle af vores tilbud, er vi kommet langt, siger Jakob Buchbjerg, der er foodkoordinator og dermed ansvarlig for medarbejderforplejningen på Smukfest.

Læs også Danske landmænd får lov at dyrke cannabis

Smukfest serverer i første omgang ristede hampefrø, afskallede hampefrø, hampemel, spegepølse med hamp samt Møllerups to granola’er med kakao og bær.

- Det glæder os, at Smukfest, som vi har et par projekter med, også er interesserede i at tilbyde hamp til deres medarbejdere. Vi har det sidste års tid arbejdet med at gøre hamp til en almindelig råvare i madlavningen, siger Henrik Rendbøll, direktør i Møllerup Brands, der er et afsætningsselskab for godset.

00:59

16-årige Jacob Mejer vandt en Smukfest-billet til sin mor i vores Facebook-konkurrence. Se hvordan her. 

Luk video

De primære egenskaber i hamp er højt proteinindhold, højt fiberindhold, højt indhold af omega 3 samt alle essentielle aminosyrer.

Dagligt bespiser Smukfest mellem 400 og 4.500 medarbejdere i cirka otte uger.