Fri entré på museer i Randers
Fri entré til museerne i Randers har været så stor en succes, at det nu bliver en fast ordning.
9. dec 2005, kl. 14:31
Mere end 30 dage gammel
I det seneste år har der på forsøgsbasis været fri entré til tre kommunalt egede museer i Randers.
Siden nytår har Randers Kunstmuseum, Kulturhistorisk Museum og Håndværkermuseet tilsammen oplevet en publikums-fremgang på 75 procent, og det resultat har fået kommunen til at gøre ordningen med fri entré permanent. Det oplyser Østjyllands Radio.
Den gratis adgang til byens museer har blandt andet tiltrukket en helt ny type gæster, børnefamilierne. Det stiller anderledes krav til børnevenlighed og løbende fornyelse, hvilket museerne nu vil forsøge at leve op til.