Fremgang for Park Bio i Skanderborg
Den lille biograf har haft en stigning i omsætningen på 32 procent sammenlignet med sidste år.
9. jul 2009, kl. 08:31
Mere end 30 dage gammel
Foruden fremgangen i omsætningen kan Park Bio også konstatere, at der i år har været 11 procent flere besøgende i forhold til samme tidspunkt i fjor.
- Succesen betyder, at vi kan fortsætte med at tilbyde Danmarkspremierer på de store film henover sommeren og efteråret, siger daglig leder i Park Bio Pia Bugge Konradsen til Horsens Folkeblad.
I forhold til sidste år har de danske biografer på landsplan oplevet en fremgang på syv procent i besøgstallet og en stigning på 14 procent i omsætningen.