Silkeborg IF længere ned i dybet: Taber til Fremad Amager
Fremad Amager vandt søndag med 2-0 hjemme over Silkeborg i 1. division
Silkeborg har fået en svært start i 1. division efter nedrykningen fra Superligaen.
Søndag blev det endnu værre, da Silkeborg tabte 0-2 ude til Fremad Amager.
Samson Lyede scorede til 1-0 for Fremad Amager efter 52 minutter, mens Jabar Sharza fordoblede føringen på et straffespark et kvarter før tid.
Læs også
Flere mål blev der ikke scoret, og dermed er Silkeborg fortsat placeret i den tunge ende af tabellen og langt fra ambitionen om en hurtig tilbagevenden til Superligaen.
Tidligere på sæsonen valgte Silkeborg at fyre Peter Sørensen som træner, og Michael Hansen er midlertidig træner, inden Kent Nielsen næste sæson overtager tjansen som cheftræner.
En skuffende tiendeplads
Silkeborg har kun formået at vinde to af de første syv kampe og har syv point på en skuffende tiendeplads.
Fremad Amager rykkede med sejren forbi Silkeborg og Lyngby i tabellen med ni point på en ottendeplads.
Kun Nykøbing FC, der søndag spillede 0-0 hjemme mod FC Helsingør, og FC Roskilde har gjort det dårligere.
Nykøbing FC har under nedrykningsstregen seks point efter syv kampe, mens FC Roskilde er nummer sjok med tre point.
I den anden ende af tabellen vandt Thisted med 1-0 hjemme over Hvidovre. Thisted er nu nummer tre i rækken med 12 point efter syv kampe.
Angriberen Christian Kudsk Mortensen stod for Thisteds afgørende mål efter 17 minutters spil.
Viborg, som lørdag slog Lyngby med 5-0, er på andenpladsen med 12 point, men viborgenserne har en bedre målscore end Thisted.
HB Køge topper 1. division med 15 point.