Frem med paraplyen! Weekenden bliver våd i Østjylland

Regn rammer Østjylland i løbet af natten til lørdag

01:09

Weekendvejret starter med småregn i Østjylland. Det er især den nordlige del af regionen. Det skyldes et område med regn, der har været forbi i løbet af natten.

Der er dog grund til at finde paraplyen frem i hele Østjylland, da der kan komme regn alle steder i landsdelen.

Kigger vi frem mod lørdag eftermiddag, så kan der komme lidt lunere luft nede fra sydøst. Men generelt vil der være mellem seks og syv grader og en frisk til hård vind fra sydøst.

Læs også VIDEO: Se 16-årige Kristian jonglere med kaffen

Søndagsvejret kan variere meget alt efter, hvor man er henne i regionen.

I den nordlige del af Østjylland kan nedbøren komme som slud og tøsne, længere mod syd vil der være regn og omkring seks grader, så høje temperaturer kommer der nok ikke i den nordlige del af regionen.  

Se vejrudsigten for de kommende fem døgn i videoen øverst i artiklen.