Fredgaard skifter Randers FC ud med AB
Efter afskeden med SAS Liga-klubben Randers FC er Carsten Fredgaard klar til at føje et nyt kapitel til sin fodboldkarriere.
19. jun 2009, kl. 09:06
Mere end 30 dage gammel
Fredgaard har indgået en af aftale med Viasat Divisions-klubben AB, der satser på at rykke op i SAS Ligaen i næste sæson.
- Det er godt, at vi har fået en spiller, der har prøvet meget før. Han har masser af erfaring fra udlandet og SAS Ligaen og vil kunne stå for det forventningspres, der vil ligge på os i den nye sæson. Jeg er sikker på, at Fredgaard hurtigt vil falde tilrette i vores kollektiv, siger AB-træner Flemming Christensen om sin nye spiller.
Carsten Fredgaard kom til Randers FC i 2005, og var dermed på kronjydernes lønningsliste i fire og et halvt år. Han fik mere end 120 kampe i den blå Randers-trøje.