Fredelig festival

Politiet er glade for årets Skanderborg Festival. Der har nemlig ikke været rigtig alvorlig kriminalitet på festivalen

Politiet i Skanderborg er godt tilfredse med forløbet af årets Skanderborg Festival. Der har kun været en enkelt voldssag, mens 34 er blevet noteret for mindre overtrædelser af narkolovgivningen.

Desuden har der været et enkelt røveri samt flere tyverier fra biler og telte:

- men vi har været forskånet for den rigtig alvorlige kriminalitet, som voldtægt og grov vold, derfor synes vi, at det har været en god festival, siger Max Burhøj, som vicepolitikommissær ved politiet i Skanderborg