Fredberg: skal vise, vi er bedre
Målkrise og nedrykningsdebat i Fodbold med Horup
Tirsdag aften havde Nick Horup vanen tro gæster i studiet, da programmet Fodbold med Horup løb over skærmen.
Denne gang var det blandt andre cheftræner i AGF Jesper Fredberg og Randers FC-angriber Ronnie Schwartz, der var på besøg i studiet til en snak om mål - og også om mangel på samme.
AGF har nemlig ikke scoret i de seneste fire kampe, og derfor spurgte Nick Horup også Jesper Fredberg, om han tror, AGF bliver i Superligaen efter denne sæson. Jesper Fredberg indrømmede også, at der venter en hård kamp.
- Vi skal simpelthen ud og vise, at vi er bedre end de andre hold (der ligger i bunden af Superligaen, red.), og det har vi ikke vist endnu. Jeg håber ikke, vi bliver afhængige af de andre hold, og det vil vi kæmpe for at undgå, siger Jesper Fredberg i programmet.
Efter den udtalelse blev Jesper Fredberg spurgt, om han har tænkt på at ændre konceptet i det i øjeblikket tandløse AGF-angreb, og det kan du se mere af i indslaget øverst på siden.