Fredag byder på solskin efter frostklar nat
Frostgrader i nattetimerne skifter til plus, og de fleste kan gå på weekend med solskin.
Weekenden står for døren, og som optakt byder vejret i det østjyske på en solrig dag.
Læs også
Men inden da står mange op til en kold morgen. Efter en klar nat er der nemlig frostgrader mange steder i det østjyske fredag morgen.
I løbet af formiddagen slår den lune aprilsol dog til, og temperaturerne skifter til plusgrader. Det betyder, at vi ved middagstid kan komme op på 6 graders varme.
Minus 6 graders nattefrost
I eftermiddagstimerne holder solen en pause, og der bliver dannet flere skyer, som nogle steder kan være med en enkelt byge.
Læs også
Hen på aftenen bliver det endnu en gang mere solrigt, når skyerne så småt aftager. I løbet af aftenen daler temperaturen igen, og natten til lørdag kan det endnu engang blive frostgrader. Lokalt kan der blive helt ned til minus seks grader.