Frankenstein hærger
Premiere på kærlighedstragedien "Frankenstein"
Fredag aften får "Frankenstein" premiere på Aarhus Teater.
Frankensteins monster hærger i Aarhus, når Aarhus Teater lukker op for en helt ny forestiling.
Klokken 19.30 fredag aften trækkes tæpperne til side for premieren på Aarhus Teaters "Frankenstein", som er en fortælling om en kærlighedstragedie.
"Frankenstein" er en historie om evnen til at elske eller mangel på samme. Den unge videnskabsmand Victor Frankenstein får uventet succes med sine eksperimenter om, hvordan man skaber liv. Han skaber et væsen med voldsomme kræfter, som kæmper for at blive accepteret og elsket af samfundet.Han bliver gang på gang stødt bort, og hans længsel efter at finde kærligheden, får ham til at begå forfærdelige forbrydelser.
Stykket sætter moralske dilemmaer og etik på dagsordenen - hvem er de egentlige monstre, og hvem er de menneskelige?
Se med i aften kl. 19.30, når TV 2 | ØSTJYLLAND er med direkte fra premieren.