Frands smed præstekraven - Det er ikke lige at starte sin egen kirke
I dag fejrer Borgerkirken i Silkeborg fem års fødselsdag. Men det er ikke nemt at starte en kirke, der henvender sig til mennesker, der ikke normalt bruger kirken
For fem år siden satte to mænd sig for at åbne deres egen kirke i Silkeborg. Søndag kan Borgerkirken fejre fem års fødselsdag.
Læs også
- Det er jeg glad og stolt over at kunne. Jeg har jo ikke været med til at starte folkekirken - dét har jeg til gengæld med Borgerkirken. Og det med at starte kirker er noget, man bare lige gør, siger præst Frands Pedersen til TV2 ØSTJYLLAND.
Frands Pedersen var præst i folkekirken i 12,5 år. Her stoppede hans så og startede Borgerkirken sammen med formand Søren Toft-Jensen tilbage i 2013 med støtte fra Borgfonden.
Stemte dørklokker
På fem år har man stablet en kirke på benene, der på sin fem års fødselsdag tæller 70 voksne medlemmer og har omkring 50 kirkegængere ved deres gudstjeneste, der afholdes hver søndag, og som ikke er helt, som man kender den fra folkekirken. Præsten har eksempelvis ikke iført præstekjole eller krave.
Læs også
- Da vi skulle starte, stemte jeg dørklokker og spurgte folk, hvad de ønskede sig af en kirke, og de sagde, at fællesskabet var vigtigt. Og så efterspurgte folk, at de gerne ville have noget ud af kirken. Derfor er der kirkefrokost efter hver gudstjeneste, siger Frands Pedersen.
Desuden er gudstjenesten flyttet til klokken 11.
- Gudstjenesten måtte ikke være for tidligt, sagde folk, så vi rykkede den lidt, siger præsten.
I Borgerkirken har man også fjernet en del af de traditionelle ritualer og andre ritualer sørger præsten for løbende at forklare under gudstjenesten.
- Alle skal føle sig velkomne. Omvendt pensler vi ikke tingende ud på en måde, så vi taler ned til folk, siger Frands Pedersen.
Havde håbet på flere medlemmer
Selvom det er med stolthed at kirken i dag fejrer fødselsdag, havde stifterne af kirken håbet på, at endnu flere havde fundet vej til den nyetablerede kirke.
- Vi havde troet, vi ville ligge lidt højere i antallet af medlemmer. Til gengæld glæder vi os over, at vi har meget forskellige medlemmer – så vi er ikke sådan en klubkirke, hvor alle ligner hinanden. Det vi er fælles om er budskaberne,
Formand Søren Toft-Jensen troede også, at medlemstallet ville ligge højere.
Læs også
- Vi ville starte en kirke, hvor målgruppen er mennesker, der ikke normalt kommer i kirken, og det har ikke været nogen nem opgave, siger medstifter og formand for Borgerkirken, Søren Toft-Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.
Formanden vurderer, at omkring en tredjedel af kirken 70 medlemmer er mennesker, der ikke tidligere havde deres gang i kirke.
Frands Pedersen har ikke tænkt sig at forlade Borgerkirken, selvom det med at starte kirke har vist sig at være en stor opgave.
- Min opgave er ikke færdige endnu, og jeg har fundet ud af at det her tager tid. Jeg har aldrig ønsket at kaste håndklædet i ringen, siger præsten.
Kirken drives i dag med tilskud fra kirkens medlemmer og fra gaver.