Fra rod til byrådskandidat

Troede aldrig, han skulle stille op til valg

11:07

1 af 2

I aftenens udgave af Go' Aften Østjylland bliver der sat fokus på tre byrådskandidater fra Silkeborg Kommune.

 

27-årige Kim Bech Hansen stiller op for Socialistisk Folkeparti til kommunalvalget i Silkeborg Kommune.

Han er lærerstuderende, nybagt far, og så er han bedre end gennemsnittet til at male grafitti.

- Jeg var lidt af en rod i mine unge år. Jeg rendte rundt og lavede en masse hærværk, fordi der simpelthen ikke var mulighed for, at komme ud med de kreative udtryk, jeg gerne ville ud med, fortæller Kim Bech Hansen.

I sin ungdom malede han på gamle, forladte bygninger. Det stoppede dog brat, da han var på nippet til at få en erstatningssag på nakken.

- Der har været eksempler på folk i Silkeborg, som er blevet gennembanket for at male grafitti.

Brød med den sociale arv

For Kim Bech Hansen er det en milepæl at stille op til kommunalvalget i år.

Da hang i lygtepælen for at sætte sin første valgplakat pp, så han det som et symbol på farvel til sin negative, sociale arv.

- Det lå ikke i kortene, når man kigger på min opvækst, og de kår, som livet har budt mig, at jeg skulle kunne blive opstillet til et politisk valg, siger Kim Bech Hansen og tilføjer:

- Det er en kæmpe sejr hver eneste dag.

Se mere til Kim Bech Hansen fra Socialistisk Folkeparti og hvordan han fik ændret sin tilværelse fra rod til poltiker øverst i artiklen.

Go' Aften Østjylland med politikere fra Silkeborg Kommune bliver sendt i aften klokken 18.15 og 21.30 på TV 2 | ØSTJYLLANDs egen kanal.