Fra psykologi til småkageri
Dinna Herstmark fulgte sin drøm
Mange går sikkert med en drøm om at prøve noget helt nyt - for eksempel at sige sit gamle job op og begynde af lave noget helt andet. Men det er de færreste, der forfølger drømmen.
Det gjorde 57-årige Dinna Herstmark fra Hornslet, da hun for et år siden sagde sit job op og kastede al sin tid efter småkagebagning.
- Det var underligt, men jeg var meget overbevist om, at det var nu jeg skulle sige op, siger Dinna Herstmark.
Dinna har bagt i mange år, men det lå bestemt ikke i kortene, at bageriet skulle blive hendes levebrød. Hun er uddannet tekstildesigner, har læst pædagogik og psykologi og arbejde indtil for et år siden som underviser.
Men det går rigtig godt. I dag er hun indehaver af småkageriet.dk og hendes småkager forhandles i en lang række butikker i Østjylland. Dinna Herstmark er derfor heller ikke i tvivl om, at springet var det rigtige for hende.
- Man skal gøre det. Det kan ikke hjælpe noget, at man bliver ved med at sige, hvad nu hvis, og jeg kunne godt tænke mig. Jeg tror på, at man skal gøre det.
Mød Dinna Herstmark i indslaget øverst.