Klar til valgaften? Følg afgørelsen LIVE på net og tv
Får din kommune en blå eller rød borgmester? Få svaret på TV2 ØSTJYLLAND
Tirsdag aften kl. 20 har den sidste østjyske vælger sat sit kryds på stemmesedlen. I de følgende timer bliver det klart, hvordan magten i de ti østjyske kommuner samt i Region Midtjylland skal fordeles i de kommende fire år.
På TV2 ØSTJYLLAND følger vi valgaftenen tæt både på nettet og på tv. Vi har reportere i alle kommuner, som løbende fortæller om begivenhederne dér, hvor det hele bliver afgjort.
Vi er klar med valgresultaterne i samme øjeblik, de bliver offentliggjort, og vi taler løbende med både vindere og tabere. Det bliver både spændende, sjovt og hektisk!
Her på tv2østjylland.dk kan du følge valget fra start til slut. Klik i menuen i det blå banner øverst på denne side for at vælge din kommune.
På tv sender vi LIVE fra kl. 19.30 og frem til kl. 00.00. Derudover følger vi op på valgresultaterne i en stribe ekstra nyhedsudsendelser onsdag morgen.
Du kan også se valgudsenderne som stream på nettet. Se med her fra kl. 19.30.