Fra campingstolen til rutsjebanen: Gang i den østjyske turisme

Varmen lokker flere til turister til Østjylland og til udendørsattraktioner, mens færre besøger Randers Regnskov

Tivoli Friheden håber at slå sidste års publikumsrekord.

Det går rigtig godt for den østjyske turisme. I 2016 skabte erhvervet 26.600 fuldtidsstillinger i Region Midtjylland, og udsigten til en fantastisk sommer kan give endnu mere medvind. 

Sidste år havde vi publikumsrekord med 567.000 besøgende, og vi håber på, at vi kan komme op over 600.000 besøgende i år.

Henrik Ragborg Olesen, Tivoli Friheden

Især hos de udendørs turistattraktioner jubler man i denne tid. Et af stederne er Tivoli Friheden. 

Her bliver der trampet i pedalbådene og hvinet ekstra mange gange i rutsjebanen for tiden, når den stegende sol lokker turister til.

Læs også Efter godt efterår: Djurs Sommerland sætter ny besøgsrekord

- Sidste år havde vi publikumsrekord med 567.000 besøgende, og vi håber på, at vi kan komme op over 600.000 besøgende i år. Det vil være perfekt, selvom langt mindre også kan gøre det, siger Tivoli Frihedens direktør Henrik Ragborg Olesen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Forventer endnu bedre besøgstal

Hos Djurs Sommerland er der også mange gæster.

- Det er en rigtig god sæson, og sommervejret er selvfølgelig en stor del af forklaringen, siger Djursland Sommerlands direktør Henrik B. Nielsen og fortsætter:

01:40

I Tivoli Friheden klapper man også i hænderne. Når det går godt i forlystelsesparken er det også godt for leverandørerne.

Luk video

- Vi er rigtig godt tilfredse, og vores forventning er, at vores besøgstal kommer til at vokse endnu mere, særligt fordi vejrudsigten stadig lover sol.

Indtil nu har der været 285.000 besøgende i Djurs Sommerland. Det er flere gæster end samme periode sidste år, hvor Djurs Sommerland ellers satte publikumsrekord.

Gæsterne strømmer til Djurs Sommerland i år. 

Næsten ingen ledige sommerhuse

Hos Novasol / Dansommer Ebeltoft er der udsolgt i højsæsonen.

- Ligesom sidste år er der udsolgt i højsæsonen, og det er kun, hvis vi indgår en ny lejeaftale med en sommerhusejer, at der kan være et enkelt sommerhus ledigt her og der, siger Ingrid Skytte Ribergaard, Service Office Manager hos Novasol / Dansommer Ebeltoft, til TV2 ØSTJYLLAND.

Turisme skaber vækst 

  • I 2016 brugte turister 19,8 milliarder kroner i Region Midtjylland.
  • Turismen var med til skabe 26.600 fuldtidsstillinger i Region Midtjylland i 2016.
Kilde: VisitDenmark

Hun har også snakket med sine kollegaer hos Novasol / Dansommer i Juelsminde og Fjellerup, hvor alt også er udsolgt.

Fordi flere tyske delstater har rykket deres sommerferie frem i år, så er der stadig ledige sommerhuse at leje i august måned, hvor der ellers plejer at være fyldt helt op med tyske familier.

En rigtig campingsommer

Den brandhede sommer er også til at se på de østjyske campingpladser. Hos Saksild Strand Camping er den gode start på sæsonen kærkommen. 

- 2016 og 2017 er de ringeste år, jeg har oplevet. I år er det diametralt modsatte, og ingen kan tage den gode start fra os, siger lejrchef Thorkild Jensen og fortsætter:

- Men det er nu, at det virkelig gælder. Jeg sidder og tjekker flere vejrsider hver dag for at vurdere, om der kommer mange gæster de næste par uger. 

01:37

Det går godt på Saksild Strand Camping.

Luk video

Hos Grenaa Strand Camping jubler de også over vejrudsigten. 

- Der er virkelig gang i online-bookningerne lige nu, og det er altså dejligt at mærke, når de sidste par år har været præget af regn og blæst om sommeren, siger lejrchef Michael Lip.

Randers Regnskov: Det gør ondt

Hos Randers Regnskov længes direktør Henrik Herold efter en mere normal dansk sommer med omskifteligt vejr.

- Vi mister op imod halvandelen af vores besøgende, når det er rigtig varmt, og normalt har vi rigtig mange besøgende i løbet af sommeren, så det her gør ondt, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

Randers Regnskov skulle gerne have 100.000 besøgende i løbet af sommeren, og det når turistattraktionen ikke.

- Det er vi langt fra at nå. Vi er ikke i panik, og vi skal nok klare det, men jeg håber da både for os og naturen som sådan, at sommervejret bliver mere, som vi normalt kender det, siger Henrik Herold.

Aros klarer sig i varmen

Hos kunstmuseet Aros i Aarhus lå besøgstallet for maj en anelse under det forventede - formentlig grundet det gode vejr. Men ellers er museet nu fint tilfreds.

- Besøgstallet for første halvår på Aros ligger på 356.852, hvilket stemmer meget godt overens med det forventede. Indtil videre ligger vi som forventet for sommerperioden, hvor mange af de besøgende kommer fra udlandet – omkring 30 procent, lyder det fra museet.

Vi er ikke i panik, og vi skal nok klare det, men jeg håber da både for os og naturen som sådan, at sommervejret bliver mere, som vi normalt kender det.

Henrik Herold, Randers Regnskov

Sammenlignet med første halvår sidste år er der sket en markant tilbagegang fra 514.780 gæster i 2017. Men det har en naturlig forklaring, mener Aros.

- Det var et særligt år, hvor vi også havde regnet med ekstra mange gæster på museet blandt andet pga. Aros-triennalen og interesse omkring kulturåret generelt, lyder det.