Fra børnehave til Christiansborg
Portræt af 47-årige Leif Lahn
Folketingsmedlem Leif Lahn Jensen bliver efter al sandsynlighed ny gruppeformand for socialdemokraterne på Christiansborg. Dermed kommer den 47-årige tidligere havnearbejder endnu et trin op ad den politiske rangstige.
- Den måde jeg kom ind i politik på var, at jeg blev sur, siger Leif Lahn Jensen fra Grenaa.
Som var bestyrelsesformand i sine børns børnehave harcelerede han på møder og i læsebreve mod de siddende politikere i Grenaa.
Og det husker Gert Schou, der er tidligere borgmester for socialdemokraterne i Grenaa.
Se: Leif Lahn: Jeg er kandidat
- Der virkede han meget energisk og lidt bralrende, synes jeg, siger Gert Schou.
Leif Lahn Jensen havde jargonen fra sit job som havnearbejder og tillidsmand på havnen i Aarhus.
- På den måde kunne jeg godt lide ham, fordi han kunne kommunikere, og han kunne tale direkte til folk, så de forstod det, siger Gert Schou.
Socialdemokraterne ville have Leif Lahn Jensen med i deres parti, og det fik de.
Tilbage i 2002 kom han i byrådet i Grenaa, og i 2007 blev han valgt til Folketinget.
I indslaget øverst i artiklen kan se meget mere om Leif Lahn Jensen.