Fra Aarhus til Hamborg
Abildskou åbner ny rute
Den 16. maj har Abildskou premiere på sin nye rute fra Aarhus Rutebilstation til Hamborg Lufthavn.
- Ansøgningen har været et halvt år undervejs, og er netop blevet godkendt af Trafikstyrelsen og de tilsvarende myndigheder i Tyskland, fortæller Jess Abildskou til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Rejsetiden bliver på 4½ time og med en daglig afgang til og fra Hamborg Lufthavn.
Prisen for en enkeltbillet bliver 360 kroner og jomfruturen d. 16. maj vil være gratis.
Undervejs gør bussen holdt i Kolding og Flensborg og i centrum af Hamborg.
Jomfruturen d. 16. maj kl. 12.15 fra Aarhus Rutebilstation vil være gratis.
Omkring 250.000 danskere flyver årligt fra Hamborg Lufthavn.
Især flybilletter til oversøiske destinationer er billigere end i Danmark, dels på grund af den lavere moms, men også fordi konkurrencen er større.