Fotos fælder voldsmænd
Politiet har skarpe fotos af højreekstreme fodboldfans fra Århus, der overfaldt tilfældige ofre på tankstation.
Skarpe fotos af en flok berusede AGF-bøller giver politiet en god sag efter et racistisk overfald og hærværk for nylig på motorvejs-rasteplads på Sjælland. Det skriver Århus Stiftstidende.
Flere af de 22 mænd hører til på den ekstreme politiske højrefløj, og flere af dem har tidligere været i konflikt med loven på grund af ballade eller vold i forbindelse med AGF's fodboldkampe.
Gruppen lavede balladen 11. november på en tankstation ved Sorø, da de var på vej hjem fra AGF's kamp mod HIK i Hellerup.
Højrekstremisterne gik besærk og overdængede tre unge mænd med mellemøstlig baggrund med racistiske tilråb, senere med et bombardement af inventar fra butikken.