Forurenet jord snart fjernet

Den forurenede jord under en nedlagt tankstation i Odder forventes at være fjernet indenfor en måned.

Om en måneds tid vil der ikke længere være nogen forurening fra en nedlagte tankstation på Banegårdsgade i Odder.

Det oplyser konsulentfirmaet NIRAS, hvis medarbejdere i nogle uger har været i gang med at rense jorden under tankstationen.

Arbejdet har ligget stille et stykke tid på grund af vejret, men meget snart vil gravemaskinerne gå i gang igen.

Forureningen af jorden på tankstation-grunden har været årsag til, at der er sivet olie ud i den nærtliggende Rævs Å.