Fortsat konflikt på Samsø
Konflikten mellem fagforbundet 3F og Ballen Badehotel fortsætter. Den startede for en uge siden.
30. jul 2009, kl. 14:56
Mere end 30 dage gammel
Sidste torsdag kom røde faner frem foran Ballen Badehotel på Samsø, og siden har repræsentanter fra 3F delt løbesedler ud til forbipasserende. Det vil de ifølge Samsø Posten fortsætte med.
3F ønsker, at hotellet skal indgå en overenskomst med fagforbundet, men det ønsker hotellets ledelse ikke.
Ballen Badehotel har derfor sendt en kontraløbeseddel ud med ordlyden:
- Hverken vi eller vores medarbejdere ønsker at tegne en overenskomst med 3F, der pålægger os en tvungen pensionsordning hos 3F.
Samsø Posten skriver, at udover pensionsforholdene har Ballen Badehotel ingen problemer med at indgå en overenskomst med 3F.