Fortsat kaos i kaoskrydset: Bilist fanget af pullerter

Mandag eftermiddag blev en bilist fanget i pullerter midt i krydset ved Mindet og Dokk1 i Aarhus.

Ved en teknisk fejl gik pullerterne op, mens der var grønt lys, og fangede en bilist. Foto: Øxenholt Foto.

Det såkaldte kaoskryds mellem Mindet og Dokk1 i Aarhus har været åbent i fire dage med håbet om, at der skulle komme en ende på det kaos, som det udskældte kryds længe er beskyldt for at skabe.

Men så let gik det ikke. Navnet hænger fortsat ved.

Læs også Så sker det endelig: Forsøg ved kaoskryds åbner

Det fik en mandlig bilist lov at mærke mandag eftermiddag. Selvom der var grønt lys, kørte pullerterne nemlig pludselig op, og det bemærkede den unge bilist ikke.

Der skete ikke bilisten noget, men bilen tog slem skade, og især det ene dæk blev beskadiget.

Aarhus Kommune ser nu på fejlen. Foto: Per Øxenholt Øxenholt foto

Naboer til krydset havde set det komme

Krydset ved Mindet og Dokk1 er blevet lavet om i håbet om, at rode bod på det kaos, der kan være ved krydset.

Alligevel kommer det ikke bag på de ansatte ved Himmerlands Grovvarer A/S, som ligger ved havnen og har udsigt til krydset, at det ikke er slut med kaos.

I morges opdagede en ansat fra en virksomhed ved havnen, at pullerterne kørte op, men der var grønt lys. Foto: Per Øxenholt Øxenholt foto

Så sent som i morges talte de ansatte om, at det formentlig ville gå galt.

- Min kollega så i morges, at pullerterne gik op, imens der var grønt lys. Derefter talte vi om, at det ville gå galt, siger Lars Birk Jørgensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Og de to kolleger endte med at få ret.

- Jeg synes, det er helt galt, at der kan være grønt lys, og at pullerterne er oppe på samme tid. Det er for dårligt, man ikke har kunne formå at ordne det. Det kan jo ikke være rigtigt, siger Lars Birk Jørgensen.

Strækningen mellem Dokk1 og Balticagade er lukket på hverdage mellem kl. 6.30-9.30 og 14.30 og 18. Det sker for at undgå, at der i myldretiden holder biler i kø midt på letbanesporet. 

Delvist lukket

Krydset, der for mange trafikanter har været så svært at gennemskue, at flere er kørt i den forkerte retning og har skabt farlige situationer, kommer fremover til at fungere sådan, at strækningen mellem Dokk1 og Balticagade vil være lukket med sænkbare steler i myldretiden mellem kl. 6.30 og 9.30 og 14.30 og 18 på hverdage.

Læs også Kaos-kryds laves om – men nu udskyder en fejl åbningen

Meningen med stelerne kommer er, at de skal undgå, at der kommer til at holde biler i kø henover letbanesporene i myldretiden.

Det meget omdiskuterede kryds er her ved Dokk1 i det centrale Aarhus ved havnen. Foto: Google Maps

Forsøg i et år

Det var tilbage i marts, at byrådet i Aarhus besluttede, at krydset ved Mindet, som har været meget kritiseret, skulle laves om. 

Løsningen med stelerne er foreløbig en forsøgsordning, som skal køre i et år.

Undervejs i forsøgsordningen vil man kunne justere de her tidsrum, hvor stelerne er oppe.

00:31

VIDEO: Det blev udskudt i godt to uger, men15. august skete det endelig - krydset mellem Mindet og Dokken i Aarhus er blevet genåbnet som et t-kryds.

Luk video